Frankrig overgav sig og måtte afstå landområderne Alsace og Lorraine til Prøjsen. Napoleon d. 3. gik i 1871 i eksil i England. Belejringen af Paris og den efterfølgende kapitulation af den franske regering (som befandt sig udenfor Paris), gjorde mange parisere rasende. Nogle følte, at det var så ydmygende, at de greb til våben og erklærede Paris for en fri kommune. Den officielle regerings soldater blev smidt ud af byen/flygtede, og Paris var nu selvstyrende. I maj 1871 gik regeringshæren i stort tal ind i Paris og efter voldsomme kampe med oprørerne, genvandt regeringshæren kontrollen med byen.
Kommuneoprøret, som i alt varede i to måneder, blev meget blodigt. Omkring 20.000 mennesker blev dræbt og hele kvarterer stod i flammer under kampene. Bl.a. brændte Tuilerie-slottet ved Louvre, som efterfølgende blev revet ned samt byens Rådhus (senere genopbygget). Økonomien kom langsom i gang igen, og der afholdtes valg igen. Den 3. Republik fik sin forfatning i 1875.
Anden historie:
I starten af perioden gik det fremad for Paris' industri, som voksede. I 1826 åbnede Børsen i Paris, hvor byggearbejdet var startet under Napoleon d. 1. I 1832 hærgede en koleraepidemi i Paris, hvor mange tusinde personer døde. I 1840'erne startede et nyt kapitel i industrien, da jernbanen blev taget i brug. Den blev hurtigt populær, og man byggede flere store togstationer i Paris.
Der bliver afholdt flere verdensudstillinger i Paris i perioden, nemlig i 1855, 1867, 1878 og 1889. De viste alle de teknologiske fremskridt. Store midlertidige udstillingshaller bliver opført og revet ned igen. Jern til byggeri dukkede frem, hvilket revolutionerede byggeriet, da kraftige bygninger nu kunne konstrueres.