Flere moderne bygninger

I og udenfor Paris er der mange moderne bygninger. Nogle står for sig selv, mens andre er del af en større modernisering af et kvarter, f.eks. Bercy-bydelen i den østlige del af midtbyen på den nordlige bred. Den strækker sig langs med Seinen fra Lyon banegården til Ringmotorvejen og er et område med moderne bygninger fra 1980'erne til beboelse, forretninger og kontorer samt en stor park.

Der har også været flere moderne tilbygninger til eksisterende ældre bygninger. Et af de bedste eksempler er museet Louvre, hvor man i 1989 åbnede det ombyggede Louvre med glaspyramiden i gården. Denne fungerer som hovedindgang. Selvom den er i moderne stil, passer den alligevel godt sammen med Louvre's gamle bygninger.