Museet, som Louvre huser, hedder i daglig tale også bare Louvre, men dets rigtige navn er Le Grand Louvre. Her udstilles kunst dateret indtil midten af 1800-tallet. Under Louvre ligger et stort underjordisk center med dyre forretninger, souvenir butikker, parkeringsanlæg og udstillingslokaler foruden en fornem metrostation.
1. Historie:
Kong Philippe Auguste (1180-1223) boede i et palads på Île de la Cité, hvor Justits-palæet i dag ligger. Omkring år 1200 byggede han en borg med en voldgrav i det nuværende Louvre's østlige ende. Charles d. 5. (1364-80) byggede borgen om, så det mere lignede en kongebolig end en borg.
Louvre's militære betydning blev mindre med tiden. Kongerne begyndte også at bo en del af tiden i Loire dalen, hvor flere slotte blev bygget. Francois d. 1. (1515-47) flyttede tilbage til Paris og byggede Louvre om, hvor bl.a. det store borgtårn blev revet ned. En stor del af det Louvre, som vi kender i dag, blev opført i 1500- og 1600-tallet. I 1682 flyttede Ludvig. d. 14. sammen med hoffet til det nyopførte Versailles slot.