Et andet område handler om Jorden, hvor man kan se satellitbilleder af den samt høre om jordens udvikling til i dag, f.eks. hvordan bjerge og vulkaner er opstået. Udstillingen omfatter også sten og fossiler, og der fortælles om vandets betydning, heriblandt om oceanerne. En dybvandsubåd i fuld størrelse, som hedder Nautilus, er udstillet.
Et tredje område hedder den levende verden, hvor der fortælles om menneskets udvikling og om dets gener. Områder som landbrug, planter og bioteknologi gennemgås. En anden afdeling skildrer billeder og lyd, bl.a. om film, tv og digitale billeder.
En industriafdeling gennemgår bilernes historie, hvordan de opfindes og produceres. Flyvningens historie præsenteres, hvor der bl.a. vises et fransk jagerfly i fuld størrelse, nemlig et lidt ældre Mirage 4 fly. Man kan også prøve en flysimulator. Endelig fortælles der om energi og om dets mange anvendelsesmuligheder.