Hôtel de Canillac ligger i Rue de Parc-Royal, hvor der ses andre palæer på den nordlige side af gaden, som også har gennemgået en større restaurering. På den sydlige side ligger det grønne område Léopold-Achille, hvor Musée Carnavalet ligger bagved.
Adresse: Rue du Parc-Royal 4 (Marais kvarteret)- Kort 4 (Punkt 19)
Hôtel le Peletier de Saint-Fargeau - 1*
Hôtel le Peletier de Saint Fargeau ligger i Marais kvarteret næsten ved siden af Hôtel Carnavalet. Palæet er opført i perioden 1686-89 og havde den samme familie som ejer indtil 1811. Det var ret usædvanligt for de store palæer, der som regel ofte skiftede ejer.
I 1889 blev Hôtel Le Peletier overtaget af Musée Carnavalet, som ville udvide pladsen. Historien fra Revolutionen i 1789 og fremefter er udstillet i dette palæ. Da der ligger en anden bygning mellem Hôtel le Peletier og Hôtel Carnavalet, så har man lavet en gang gennem denne bygning, som forbinder de to palæer.
Hôtel Le Peletier har et tilhørende grønt område bag bygningen, som hedder Square Geroges Cain.
Adresse: Rue de Sévigné 23 (Marais kvarteret) - Kort 4 (Punkt 20)
Hôtel Herouet - 1*
Hôtel Herouet ligger også i Marais kvarteret på hjørnet af Rue des Francs-Bourgeois og Rue Vieille du Temple. Bygningen blev opført omkring 1510, men fik en større restaurering i 1800-tallet. Renæssancen prægede 1500-tallets bygninger, mens den gotiske byggestil ebbede ud i slutningen af 1400-tallet. Hôtel Herout er opført i en blanding af de to stilarter. Bl.a. ses et lille tårn udenpå bygningen, som hørte til den gotiske stil. Bygningen tilhørte oprindeligt en kasser til Ludvig d. 12.