Indledning

Paris har mange flotte parker foruden to store omkringliggende skove, som delvist også er lavet om til parker. De mange grønne områder og de mange træer omkring de store boulevarder og avenuer gør, at Paris opleves som en ret grøn by. Parkerne er som regel anlagt for, at give pariserne nogle gode omgivelser at leve ved og færdes i. På fransk bruges ordet "have" også om parker, og i denne guide bruges begge ord.

Byens mange parker er anlagt fra 1600-tallet og fremefter til i dag. Dermed er de forskellige i stil, da de bærer præg efter, hvad der var på mode, dengang de blev anlagt. Ikke alle parker var offentlig tilgængelige, da de blev anlagt, men de fleste er siden blevet det. Parkerne, der ligger i forbindelse med et museum, er ikke altid gratis at besøge. Nedenunder gennemgås hvad der var på mode i de forskellige tidsperioder.

1600-1700-tallet:

I denne periode blev de klassiske parker i Paris anlagt. Det drejer sig først og fremmest om Tuilerie-haven, men også om Jardin du Luxembourg og Jardin du Palais Royale som alle er fra 1600-tallet. Dengang anlagde man lige alléer med grus, typisk omkranset af træer i lige rækker.

Træer, buske og planter var ofte kunstnerisk beskåret og klippet. Desuden blev de anlagt symmetrisk, så de passede med det overordnede mønster i parken. Der stod ingen tilfældige træer eller buske rundt omkring. Derudover blev parkerne ofte pyntet med hvide skulpturer og fontæner. I forbindelse med flere af de store palæer i Marais, kan man se mindre tilhørende haver i denne franske stil. Også Botanisk Have er til en vis grad anlagt på denne måde.

1800-tallet:

I slutningen af 1700-tallet og 1800-tallet kom haver i engelsk stil på mode. Den strenge franske havestil veg tilbage for den langt mindre formelle engelske stil. På en måde kan man sige, at det var to modstykker.

De fleste parker i denne periode blev anlagt i midten af 1800-tallet under Kejser Napoleons d. 3's store ombygning af Paris. Dengang blev tusindvis af bygninger jævnet med jorden, mens andre tusinder blev bygget. Også nye parker kom til, mens andre blev ændret i stilen. Før Napoleon d. 3. tog magten, havde han boet i London og sikkert fået inspiration til de nye parker herfra.

Parker i engelsk stil havde bakkede terræn og tilfældig beplantning. Der var ikke symmetri i opbygningen, hvor der typisk nogle steder sås meget bevoksning, mens andre områder var helt åbne. Parkerne blev pyntet med pavilloner og rotunder. Kunstige søer var også et brugt indslag.

Tre betydningsfulde parker i denne stil er Parc Montsouris, Parc Monceau og Parc des Buttes-Chaumont. Jardin des Champs-Élysées er oprindeligt fra 1600-tallet i fransk stil, men blev i 1800-tallet ændret til den engelske stil. Under Napoleon d. 3. blev også de to skove ved Paris, Bois de Boulogne og Bois de Vincennes, delvist omdannet til parker i engelsk stil. Dog ses der også blomsterhaver i lidt mere velordnet stil.

1900-tallet:

Ved de moderne parker fra 1900-tallet er det sværere at sætte fællesnævnere på. Men de har som regel en meget almindelig beplantning med moderne skulpturer som pynt. Legepladser til børn og sportsanlæg er også et brugt indslag. Selv i Luxembourg-haven er der blevet plads til en del sportslige aktiviteter.

Selvom de nye parker ikke er helt så formelle, som de klassiske parker, så er der alligevel brugt en del symmetri til nogle af dem. Ofte ses der i de moderne parker mindre tema-haver, hvor beplantningen følger et bestemt tema (f.eks. bambus-have). Derudover ses der ofte store græsplæner i velordnet dimensioner. Den virkelige natur vi kender kan sjældent ses i disse parker, mens man derimod ofte ser den i de engelsk-inspirerede parker fra 1800-tallet.

Af eksempler på moderne parker kan nævnes den store Parc de la Villette, Jardins du Trocadéro, Bercy-parken og Parc André-Citroën.