Parc Monceau - 2*

Parc Monceau ligger i den nordvestlige del af Paris ikke langt fra Triumfbuen. Dens historie begynder i slutningen af 1700-tallet, hvor en hertug ønskede en park anlagt på dette sted. Indtil midten af 1800-tallet var det en privat park, som havde flere forskellige ejere, men den blev da købt af staten. Noget af parken blev solgt som byggegrunde, mens resten blev til en offentlig park.