ParisGuiden - til hovedsiden

1914 - 1945

Under 1. verdenskrig (1914-1918) var en mindre del af Frankrig (nordøst Frankrig) besat af den tyske hær. En skyttegravskrig (Vestfronten) mellem den franske og tyske hær fulgte og denne linje rykkede sig næsten ikke gennem krigen. Det meste af Frankrig samt Paris var dermed ikke besat af fremmede soldater. I september 1914 stod de tyske tropper ved floden Marne tæt på Paris, men blev slået ved det efterfølgende store slag (Slaget ved Marne). Dette skyldes bl.a. de mere end 1000 parisiske taxier, som hjalp med til hurtigt at transportere 6.000 franske tropper.

Paris' mange Renault-taxier blev brugt til hurtigt at transporterede 6.000 franske soldater.

Tyskland overgav sig i 1918 og en våbenstilstandsaftale underskrevet. De senere (hårde) fredsbetingelser for Tyskland blev underskrevet i spejlsalen i Versailles-slottet, hvor Frankrig bl.a. fik landområdet Alsace. Dette område mistede de til prøjserne (tyskerne) under krigen i 1870/1871. I 1920 blev en ukendte soldat begravet under Triumfbuen, hvor der blev lavet et monument over 1. verdenskrig. På graven brænder der en evig flamme.

Efter 1. verdenskrig blev Paris et centrum for nye kunstneriske strømninger. Fra 1920'erne frem til 2. verdenskrig bosatte der sig rigtig mange kunstnere fra hele verdenen, specielt USA. De boede og arbejdede fortrinsvis i Montparnasse kvarteret, som i dag er kendt for dette. Der sås folk indenfor litteraturen, malere, musikere og filmfolk. Nogle få blev kendte, mange gjorde ikke. Nogle af de kendte var maleren Pablo Picasso og forfatteren Ernest Hemingway.

De kunstneriske retninger var bl.a. kubismen (malerkunsten bliver skildret med geometriske figurer), som prægede Picasso i en periode. Surrealismen var en anden retning, hvor en af de førende kunstnere var Salvador Dali. Paris blev kendt for sin eksperimenterede kunst.

Mellem de to verdenskrige var der næsten hele tiden økonomiske problemer, skiftende regeringer og byggeriet var på lavt blus. Under depressionen i 1930'erne så Paris opstand og strejker, og det franske demokrati var truet, men overlevede (indtil 2. verdenskrig).

Ved Verdensudstillingen i 1937 udstillede Danmark også med denne bygning.

I 1924 oplevede Paris en stor begivenhed, nemlig da OL skulle afholdes i byen. Paris afholdt også en verdensudstilling i 1937, som dog var i noget mindre udgave end de tidligere i slutningen af 1800-tallet. Op til denne udstilling blev både Palais Chaillot og Palais Tokyo opført.

2. verdenskrig

I maj 1940 invaderede nazi-tyskland Frankrig, hvorefter det kom til hårde kampe. Selvom Frankrig fik hjælp fra England, måtte de overraskende hurtigt overgive sig. Kampene varede lidt over en måned. Paris blev hurtigt besat og blev centrum for det nazistiske regime i landet. En nazi-venlig fransk regering blev indsat i byen Vichy i Midtfrankrig (Vichy-regeringen).

Efter de allieredes landgang i Normandiet (D-dag) den 6. juni 1944 begyndte befrielsen af Frankrig. I starten af august var de allierede så tæt på Paris, at byens borgerne rejste sig mod den nazistiske hær på ca. 20.000 soldater i byen (og omegn) og deres leder general Dietrich von Choltitz. Det startede med strejker, som blev til en generalstrejke den 18. august. Den 19. august begyndte skyderierne mellem franske modstandsfolk og de nazistiske styrker. Mange barrierer blev bygget i gaderne, men ingen af de to styrker var stærke nok til at vinde over den anden.

Tv. ses franske modstandsfolk. Til højre ses tyske kampvogne i Paris' gader.

Den 24. august ankom den franske hær (2. panserdivision) og kom i kamp med de nazistiske soldater. Den franske hær bestod af de soldater, som var flygtet i 1940 samt soldater fra de franske kolonier i Nordafrika. Hæren hed officielt "De Frie Franske". En general ved navn Charles de Gaulle, som havde flygtet ud af Frankrig i 1940, ledte den franske modstand mod nazisterne, både m.h.t. modstandsfolk i Frankrig samt den franske hær, som bl.a. havde kæmpet i Nordafrika.

Hitler havde beordret general von Choltitz til at lægge Paris i ruiner. Broer og kendte monumenter skulle sprænges i luften. Uklart af hvilke årsager gik han mod Hitler og gav således ikke ordren videre. Den 25. august overgav han og hans soldater sig, hvilket skete på den tidligere Montparnasse banegård. Mere end 500 civile, 1000 modstandsfolk og omkring 100 soldater fra den franske hær mistede livet under kampene. Nazisterne mistede mere end 3000 soldater.

Sejrsparaden ned ad Champs-Élysées den 26. august 1944.

Den 26. august gik General de Gaulle (blev senere Frankrigs præsident) sammen med den franske hær i sejrsparade ned ad Champs-Élysées og videre mod Rådhuset i øst. Tusindvis af franskmænd jublede langs ruten, men jublen blev afbrudt af snigskytter, som prøvede at myrde de Gaulle. En del panik brød ud i menneskemængden, mens de franske soldater besvarede skuddene. General de Gaulle nåede frem til Rådhuset, hvor han holdt en berømt tale. Han erklærede kort fortalt Paris for befriet. Men der måtte gå flere måneder endnu, før hele Frankrig kunne erklæres befriet.