Indledning

I Frankrig hedder palæer og byhuse "Hôtels", som f.eks. Hôtel Soubise. Hôtel bruges også om hoteller til overnatning. Ordet Palais bruges på fransk mest om udstillingsbygninger, som er offentligt tilgængelige.

Palæer (eller Hôtels) findes der en del af i Paris, hvor nogle er mere berømte end andre. Specielt i to områder er der en høj koncentration af dem. Det er i det gamle Marais kvarter og i St-Germain-des-Prés kvarteret. Det er dog også muligt at finde palæer i andre kvarterer.

Det var velhavende familier, som opførte palæerne. Nogle gange var de i familiens eje i mange generationer, men som regel skiftede de ejere mange gange. De tidligste palæer man kan se i Paris er fra slutningen af 1400-tallet. Det er Hôtel de Sens i Marais og Hôtel Cluny i Latiner kvarteret.

I Marais kvarteret skød palæerne op i 1500- og 1600-tallet. Kongen havde bolig i området i 1500-tallet, hvilket tiltrak aristokratiet. Sammen med det rige borgerskab opførte de disse luksuøse byhuse, og Marais havde sin guldalder på det tidspunkt.

Men da kongen flyttede fra kvarteret, begyndte aristokratiet også langsomt at flytte væk. De flyttede til den vestlige del af Paris, nærmere bestemt St-Germain-des-Prés kvarteret. Her blev der opført mange palæer i 1700-tallet. For Marais var det starten på en tid, hvor kvarteret forfaldt. Denne nedgangstid sluttede først i 1960'erne, hvor kvarteret og specielt palæerne fik en stor og tiltrængt restaurering.

Gennem tiderne har byggestilen for palæer skiftet, hvor et palæ fra 1500-tallet er bygget efter nogle andre principper end et palæ fra 1700-tallet. I 1500 og 1600-tallet opførtes de efter U-formen. Ved U-form har palæet en hovedbygning, hvorfra der udgik to fløje. Disse fløje var til tjenestefolk, køkkener og stalde. Imellem fløjene lå en gård, og ud mod gaden var fløjene forbundet af en mur med en port. Muren buede typisk ind ved porten, så hestevogne bedre kunne manøvrere rundt.

På den anden side af hovedbygningen var der som regel anlagt en have. Palæernes facader blev dekorerede, som var et kendetegn for 1500-tallets renæssance. Man gik fra at have høje spidse tage til fladere og mere diskrete "Mansart" tage. Indvendigt var alle rum symmetrisk opbyggede, men senere gik man over til en mere irregulær opdeling af de indre rum. Sidefløjene fra hovedbygningen blev mindre og mindre og forsvandt til sidst helt i 1700-tallet.

Der er ikke ret mange palæer i Paris i dag fra 1800-tallet. På Champs-Élyseés blev der opførte en del i den periode, men i dag er der kun Hôtel de la Païva tilbage på den berømte gade. Og i 1900-tallet får man helt andre modetendenser end de klassiske parisiske palæer.