Institut du Monde Arabe - 2* & Musée de l'Institut du Monde Arabe - 1*

Det arabiske kulturinstitut ligger i Jardins des Plantes kvarteret ud til Seinen og øen Île Saint-Louis. Bygningen stod færdig i 1987 og var finansieret af både den franske regering og 20 arabiske lande. Formålet var at fremme de kulturelle forbindelser mellem Islamisk kultur og den vestlige verden. Selve det arabiske kulturinstitut blev grundlagt i 1980 og flyttede så herind i 1987.

Bygningen rummer bl.a. et museum, et bibliotek samt rum til koncerter, foredrag og forskning. Øverst er der en arabisk restaurant med en flot udsigt over Seinen. Bygningen er i moderne stil med glas og aluminium. Dog er den kombineret med traditionel arabisk arkitektur.