La Grande Arche - 4*

I Paris' vestlige udkant ligger den moderne forstad La Défense, hvor der ses mange højhuse i glas og stål. Disse meget moderne bygninger står i kontrast til midtbyen i Paris, som er betydelig ældre. Le Défense blev opført som et nyt erhvervs-centrum for store virksomheder, men det er også bopæl for mange mennesker. En meget markant bygning i dette område er Den Store Triumfbue (La Grande Arche), som er en meget stor Triumfbue bygget i glas og hvidt marmor.