Musée national de la Légion d’honneur et des Ordres de Chevalerie - 1*
I Saint-Germain-des-Prés kvarteret ved siden af Musée d'Orsay ligger Hôtel de Salm, som huser Musée de la Légion d'honneur et des Orderes de Chevalerie. Dette museum viser udviklingen indenfor forskellige ordener, primært den franske Æreslegion orden.
Æreslegionen (la Légion d'Honneur), blev oprettet af Napoleon d. 1. i 1802. Både militære og civile personer kan modtage den sammen med en medalje. Napoleon overtog i 1804 Hôtel de Salm og lavede det om til sæde for denne orden. I 1871 blev palæet delvist ødelagt under det parisiske oprør (Kommune-opstanden), men genopbygget efter de originale tegninger takket være medlemmer af ordenen.