Berømte tilflyttere

Paris har gennem tiderne haft både berømte tilflyttere og gæster. Det er både indenfor politik, musik, film, litteratur, kunst m.m. Her er nogle af dem.


Forfattere:

Ernest Hemingway (1899-1961) boede i Paris i perioden 1921-1926. Han var en af de mest kendte amerikanske forfattere. F. Scott Fitzgerald (1896-1940) boede ligesom Hemingway i Montparnasse kvarteret, som var et kendt kunstnerkvarter i 1920'erne og 1930'erne. Oscar Wilde (1856-1900) var en kendt irsk forfatter. I 1895 blev han dømt 2 års straffearbejde i en retssag, og efter afsoning flyttede han til Paris.


Politik:

Thomas Jefferson (1743-1826) boede et stykke tid i Paris i 1780'erne tæt ved Champs Elysees. Han blev USA's præsident i perioden 1801-1809. Benjamin Franklin (1706-1790) var diplomat og politker. Han boede i Rue Raynouard, hvor han forhandlede en alliance med kong Ludvig d. 16., som hjalp amerikanerne i deres frihedskamp mod den engelske besættelse. Han var desuden fysiker, filosof m.m.

Leon Trotsky (1877-1940), som var en af de ledende bolsjevikker, boede før den russiske revolution i 1917 i Paris. Her mødtes han ofte med Vladimir Lenin (1870-1924), som også boede i byen før den russiske revolution. Lenin blev Sovjeunionenss første leder.