Fontæner og Springvand

Paris har mange fontæner og springvand, hvor de fleste er gamle. Nogle er dog anlagt i nyere tid og er ret moderne i udseende. Nedenunder gennegås de vigtigste, der kan ses i Paris.

Fontaine Médicis

I Luxembourg-havens nordøstlige del ses den flotte Fontaine Médicis (Medici-fontænen). Médicis var Henrik d. 4.'s hustru. Da han blev myrdet i 1610, opførte hun Luxembourg-slottet i denne have. Da hun kom fra Italien, er fontænen italiensk inspireret. Den er lavet i 1624 og står for enden af et langt vandbassin. Dammen er omkranset af et mindre gitterhegn, vaser og træer.

Fontaine Médicis er en flot fontæne for enden af et vandbassin i Luxembourg-haven.

Beliggenhed: (St-Germain-des-Prés kvarteret) - Kort 4 (Punkt 103)

Fontaine des Quatre Saisons

I Rue de Grenelle ligger denne fontæne, som er opført i perioden 1739-1745. Den skulle afhjælpe manglen på vand i området. Den blev bl.a. udsmykket figurer, som forestiller Paris og de fire årstider, deraf navnet. Den står udfor nr. 59-61.

Beliggenhed: (Les Invalides & Eiffeltårns-kvarteret) - Kort 2 (Punkt 17)

Fontaine des Quatre Points Cardinaux

ligger på den store Place St-Sulpice ved siden af kirken af samme navn. Den blev sat op i 1844 i midten af pladsen. Fontænen har statuer af fire biskopper, som vender mod hver sit verdenshjørne. Selve navnet betyder "de fire biskopper, som aldrig blev kardinaler", og det hentyder netop til, at de aldrig blev kardinaler.

Beliggenhed: (St-Germain-des-Prés kvarteret) - Kort 4 (Punkt 85)

Fontaine des Innocents

Denne fontæne ligger ved siden af Hallerne. Den er i Renæssancestil og blev opstillet i midten af 1500-tallet i Rue St-Denis op af en mur. P.g.a. muren havde den kun dekorationer på tre sider. Pladsen, den står på nu, har tidligere været kirkegård.

Den blev lukket i 1786 og skeletterne flyttet ned i katakomberne i den sydlige del af Paris. Kort efter blev fontænen stillet op på denne plads, som blev til et marked med frugt og grønt. Fontænen fik dekorationer på den fjerde side i midten af 1800-tallet.

Beliggenhed: (Beaubourg & Les Halles kvarteret) - Kort 3 (Punkt 51)

Fontaine des Innocents ligger tæt ved Hallerne og er en flot fontæne i renæssancestil.

Fontaine Igor Stravinsky

På sydsiden af Pompidou-centret ligger Place Igor Stravensky, hvor fontaine Igor Stravinsky fylder det meste af pladsen. Denne moderne fontæne er fra 1980 og er en hyldest til den store russiske komponist Igor Stravinsky. I fontænen ses farverige vandsprøjtende moderne skulpturer, som skal illustrere hans arbejde. Skulpturerne drejer også rundt.

Beliggenhed: (Beaubourg & Les Halles kvarteret) - Kort 3 (Punkt 55)

Fontaine Cuvier

ligger ved Jardins des Plantes (Botanisk have) vestlige indgang. Det er et mindesmærke over Georges Cuvier, som var naturhistoriker. Placeringen af fontænen er ikke helt tilfældigt, da han var en af de store navne på det naturhistoriske institut, som netop ligger i den botaniske have.

Beliggenhed: (Jardin des Plantes kvarteret) - Kort 4 (Punkt 94)

Fontaine St-Michael

På Place St-Michael ses den store Fontaine St-Michael, som er opført i midten af 1800-tallet under den store ombygning af Paris.Den er bygget ind i enden på et bygningskompleks. Både fontæne og pladsen er et populært mødested for unge og studerende. De ligger for enden af Boulevard St-Michel lige ud til Seinen. Fontænen er dekorerede med skulpturer.

Fontænen St-Michel dominerer den store plads af sammen navn.

Beliggenhed: (Latiner kvarteret) - Kort 4 (under syvtallet ved punkt 74)

Fontaine du Trocadéro

Foran Palais des Chaillot i Jardins du Trocadéro ligger en stor og lang firkantet fontæne, som består af flere springvand. Disse springer i en bestemt rækkefølge, og det sluttes af med, at nogle vandkanoner sender vand op mod Eiffeltårnet. Den er den største fontæne i Paris, og når det er mørkt er det et flot syn at se, da den er oplyst.

Beliggenhed: (Chaillot kvarteret) - Kort 1 (Punkt 60)

Fontaine de l'Observatorie

I den sydlige del af Luxembourg-haven stikker en aflang smal grøn græsplæne længere sydpå. For enden af denne ligge Fontaine de l'Observatorie. Lidt længere sydpå ligger Paris observatorium. Fontænen er lavet af bronze og forestiller fire kvinder, der løfter en globus. Globusen symboliserer fire af kontinenterne på jorden. Der ses også andre figurer, som f.eks. heste og delfiner. Fontænen blev opstillet i 1873.

Beliggenhed: Sydlige del af Paris - Kort 4 (Punkt 104)

Af andre steder, hvor der ses fontæner i Paris, kan nævnes de to fontæner på den store Concorde-plads. Her ses bl.a.statuer, som sprøjter vand. Fontaine Moliére ligger tæt ved Palais Royales vestlige del. Moliére var en af de største komediedigtere i Frankrig. Fontænen står ved siden af, hvor han har boet.

Her ses en af de to fontæner på Concorde-pladsen (by night).

Fontænen på Place du Châtelet er fra 1808, og blev sat op for at hylde Napoleons sejre. Ovenpå fortænen ses en høj søjle med en forgyldt statue foroven. Selve fundamentet blev i 1858 udsmykket med sfinkser.

Udenfor Paris ses der også flere fontæner og springvand. Det er mest i forbindelse med de mange slotte, som man kan besøge. På Versailles-slottet er der flere flotte fontæner, som Neptun-fontænen, Apollon-fontænen og Latona-fontænen.