Musée de l'Homme - 2*

Musée de l'Homme fra 1937 ligger i Palais de Chaillot overfor Eiffeltårnet og handler om menneskeheden. Tidligere hed det etnografisk museum, som blev oprettet i 1878. Museet fortæller bl.a. om, hvordan mennesket har udviklet sig gennem tiden (antropologi), og der vises arkæologiske fund af skeletter og kranier. Et andet område er etnografi, som handler om folkeslags kulturer. Der vises samlinger af folkedragter, skulpturer, redskaber, smykker, våben m.m. fra flere forskellige verdensdele.