Rue de Furstenberg & Place de Furstenberg - 1*
Rue de Furstenberg ligger i Saint-Germain-des-Prés kvarteret og er en ret kort gade med en plads midtvejs. Denne hyggelige plads hedder Place de Furstenberg. Oprindeligt udgjorde den gården til et bispepalads, men omkring år 1700 blev stedet lavet om af en kardinal, som pladsen også har taget navn efter.
Place de Furstenberg er en lille og charmerende plads med et museum.
Midt på pladsen står der et stort skyggefuldt træ. Pladsen er ret idyllisk og har flere gange været brugt til filmoptagelser. F.eks. ses en ung Jodie Foster i 1984 i en 2. verdenskrigsfilm cykle rundt på pladsen i halvmørke. I nr. 6 i det ene hjørne ligger et lille museum, som udstiller over den kendte franske romantiske maler Eugène Delacroix. Han har boet i denne lejlighed.
Beliggenhed: Saint-Germain-des-Prés kvarteret - Kort 4 (Punkt 66)