Claude Monet giftede sig i 1892 med Alice Hoschedé. Monet rejste meget i disse år, bl.a. var han i Italien, Holland, Sydfrankrig, London og Norge. Her malede han mange malerier. I 1908 var han med sin kone i Venedig, hvor han også lavede flere malerier.
I 1911 døde hans kone Alice. Hun blev 67 år. I 1912 fik Monet konstateret grå stær på begge øjne, som langsomt gjorde hans syn værre. Monet fik flere og flere problemer med at se farverne i hans motiver og fik dermed sværere ved at male. Han blev dog opereret i 1923, som delvist hjalp på synet.
I 1914 døde Monets ældste søn Jean i en alder af 47 år. Den anden søn, Michel, deltog i 1. verdenskrig (1914-1918), og overlevede krigen. Det var også i denne periode, hvor den impressionistiske malemåde blev umoderne, men Monet fortsatte med den, dog med visse ændringer (han malede mere og mere "utydeligt").
Fra krigen og de næste 10 år frem gik Monet i gang med et enormt projekt, nemlig en folkegave til Frankrig i form af nogle kæmpestore malerier af åkanderne i hans have. Lagt sammen fyldte disse malerier 91 meter i længden og 2 meter i højden. Han måtte bygge et nyt studio med hejseværk til lærrederne.
Claude Monet døde af lungekræft den 5. december 1926. Han nåede at blive færdig med de store malerier, men han nåede ikke at se indvielsen af dem på Musée de l’Orangerie i centrum af Paris året efter.