Hôtel de Lauzun - 2*
Hôtel de Lauzun er beliggende på øen Île St-Louis. Det ligger ud til Seinen, hvor Paris' Rådhus ses på den anden side. Det var den kendte arkitekt Louis Le Vau, der stod for opførelsen af palæet i midten af 1600-tallet. Han stod også for byggeriet af det nærliggende Hôtel Lambert. I slutningen af 1600-tallet boede Hertugen af Lauzun her, og han lagde navn til palæet.
På Hôtel de Lauzun's facade ses bl.a. en forgyldt balkon og delvist forgyldte nedløbsrør.
Siden dengang har palæet haft flere forskellige ejere. I 1800-tallet var det i en periode tilholdssted for personer fra den litterære og kunstneriske verden. I dag er det ejet af byen Paris, hvor borgmesteren bruger det til repræsentationer. Palæet blev restaureret i begyndelsen af 1900-tallet, og der er ikke offentlig adgang til det.
Palæets facade ud mod Seinen er i klassisk fransk stil uden den store udsmykning. Dog ses der en forgyldt balkon og kunstnerisk udsmykkede nedløbsrør.
Adresse: Quai d'Anjou 17 (île de la Cité & île St-Louis) - Kort 4 (Punkt 58)