Place du Trocadéro - 1*
Denne halvrunde plads ligger i det velhavende beboelseskvarter ved Palais des Chaillot. Der udgår flere store veje fra pladsen, som er omkranset af en del fornemme cafeer. Pladsens østlige del er domineret af det store Palais des Chaillot fra 1937, som huser flere museer. Gennem dens to fløje er der en flot udsigt til Eiffeltårnet.
På den store travle Place du Trocadéro ses en rytterstatue i midten.
Pladsen, der ligger på en høj, blev anlagt i midten af 1800-tallet. En rytterstatue fra 1951 af marskal Ferdinand Foch ses i midten på en høj sokkel. Han var leder af de allierede styrker under 1. verdenskrig. Selve navnet Trocadéro er efter en fransk militær sejr i 1823 i Spanien, da Fort Trocadéro nær Cadiz blev indtaget.
Beliggenhed: Chaillot kvarteret - Kort 1 (Punkt 56)